American Car Club Copenhagen
American Car Club Copenhagen
Since 1978
Velkommen hos Danmarks ældste og mest traditionsrige Amerikanerbilsklub.
ACC er Danmarks ældste Amerikanerbilsklub. Vores klub blev dannet i 1978 og er i dag bosiddende i vores lækre lokaler på Ladegårdsvej nr 8 i Kastrup.
Klubbens faste klubdage er torsdag og søndag hvor baren åbner kl. 19.00.
Hver den 1. Torsdag i måneden afholdes der klubmøde kl 20.00, her er der orientering fra bestyrelsen, samt åben debat om stort og småt vedr. klubben og Amerikanerbilsmiljøet mm.
Vores medlemsblad er elektronisk (mail) og udkommer hver måned, senest onsdagen efter klubmødet. Klubbladet er en god blanding af indlæg fra medlemmer, nyheder og nyttig information.
Venskabet og bilerne føre os rundt til træf, race og alle mulige former for fælles arrangementer.
Vi har en lang og farverig historie, og har samlet en stor erfaring. Så er du ny i miljøet og bosiddende i nærheden af os, hjælper vi dig gerne på vej.
Knæk Cancer Cruise
Vi starter med at mødes på Fields promenade kl. 13 med en masse fede amerikanerbiler, for at vise og promovere indsamlingen som også er delt en masse gange via, vores egne og fields' sociale medier. Derfra starter vores cruisetur kl. 16:00 hvor vi køre rundt om byen og via Nordhavn, Østerbro, Nordvest, Frederiksberg, Sydhavn og tilbage til amager hvor vi lander i vores klubhus til lidt festivitas, hvor alle er velkomne. Indsamlingen sker i samarbejde med Fields shoppingcenter.
Tryk Her for Info
CRUISING MED ACC
Det bedste ved at eje en amerikanerbil er helt klart at køre i den.
Derfor arrangerer ACC forskellige ting, hvor klubbens medlemmer har mulighed for at køre ture i deres biler, sammen med deres klubkammerater. Disse ture kan f.eks. være:
Kort køretur til Dragør eller lignende for at spise en is. En tur til Drive in Bio i Lynge. Samlet kørsel til træf arrangeret af andre klubber. Tur til Dragracing banen i Malmø for at se og/eller køre race. Tur ud i det blå, bare for at køre.
Tilbage i 1980´erne var cruising i amerikanerbiler ned af Vesterbrogade i København, et meget stort hit. Mange af ACC´s medlemmer var med til at starte denne tradition og en del af dem er stadig aktive medlemmer i ACC.
Ladegårdsvej 8 2770 Kastrup